Vi har 1 gæst online
Fredag, 09 Juli 2010 09:54 Skrevet af Ulla Thomsen

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskriv

At rejse er at leve

Så - nu har mennesker med tidlig demens også mulighed for at deltage i studiekreds med forskellige emner og bruge det lærte på en tre dages studietur.

Kære Læser.
Nu har det andet af tre studiekredshold for tidligt demensramte været på studietur i Århus.
Vi skulle ud og opleve. Leve med i byens kultur, seværdigheder og natur.
Prøve vores nye vinger og viden af, bruge journalistikkens medier og bl.a. mødes med vores tålmodige og letforståelige underviser journalist Steen Kabel.

I høj solskin og dito humør
På den første sommerdag, i høj solskin drog vi afsted med Centrets bus og en enkelt privatbil. Seks personer med demens  tilknyttet redaktionen her på avisen og 4 journaliststøtter.

Vi besøgte Demenscafeen, Alzheimerforeningens kolonihave Oasen og oplevede en fantastisk teaterkoncert med Bob Dylans sange. Og vi gjorde os tanker om livshistoriens betydning.

Alt det og meget mere vil du kunne læse om i fire artikler fra vores studietur.
Vi ønsker dig rigtig god læselyst.

Dette er indledende artikel i en serie på 4 andre artikler om studieturen til Århus.

kig ind på Picasa --- billeder.

Se flere Picasa  --- billeder.

Læs mere om:
1. Demenscafeen
2. Kolonihavehuset Oasen
3. Teaterkoncerten med Bob Dylans Sange
4. Livshistorie vinkler.


Faktaboks:

Rådgivnings- og kontaktcentret har søgt og fået midler fra Socialministeriets PUF puljer til at afprøve tre studierejseforløb for tidligt demensramte, hvor der er en forudgående studiekreds.

Første studietur der blev afviklet i april – i fantastisk solskin med et malerhold hvor farver, stemninger og natur var i højsæde. deres studietur gik til Nolde museet i Tyskland, Rømø vandringer, afsluttende med udforskning af Ribe og Domkirken der.
Studiedagbogen bliver tilgængelig her på avisen efter sommerferien.

Anden studiekreds og studietur omhandlede Medie og formidling. Studieturen blev afviklet fra 1. – 3. juni i Århus.

Tredje Studiekreds er nu i gang om Dybbøls- og Gråsten Slots historie. Holdet tager på Studietur d. 31/8 – 2/9 med ophold og udforskning af det Sønderjyske. 

Alle studiekredsforløb er / bliver afsluttet med et studie- og et evalueringsmøde efter hjemkomsten. Der dokumenteres via billeder og skrift.



Formålet med at tilmelde sig en studiekreds incl studierejser for tidligt demensramte er bla. at:

• Undersøge om projektet ” At rejse er at leve” – kan være med til at forbedre livskvalitet for et antal mennesker med tidligt demens.

• Give mennesker der har demens tidligt i deres sygdomsforløb mulighed for at rejse og studere et interessefelt sammen med ligestillede, frivillige og en kvalificeret faglærer.

• Udbyde forskellige rejse/interessetilbud, som man kan vælge- fravælge, se frem til og forberede sig på.

• Skabe mulighed for  at opleve og drøfte fælles interesser  i en tryg sammenhæng og med støtte, der passer til ens formåen og længsler.

• Give den der har demens et frirum og indhold i hverdagen, skabe interesse, ejerskab  og frirum i overskuelige rammer.

• Give pårørende et frirum hjemme i en ofte presset og omskiftelig hverdag med en ægtefælle, der har demens.

 

 

...tilbage